Forening: Drift af Gedser Forsøgsmølle
CVR: 41238992


Om Foreningen
og Sparrings Partners


Generalforsamlingen den 23. maj 2023 behandlede følgende emner:

Δ Opnået prækvalifikation i "Stedet tæller X" - en kampagne lanceret af Realdania og Ny Carlsbergfondet.
Δ Kystdirektoratet ansøgt om dispensation til oprettelse af en selvstændig og udvidet matrikel for Gedser Vindmølle på Korsagervej 14 i Gedser.
Δ Etablering af Juuls Museum, der udover møllens historie også præsenterer et perspektiv på nutidens bæredygtige energiteknologier.


Lokation:
Korsagervej 14
4874 Gedser, Danmark

Kontakt os:
Formand, lodsejer, Gitte Ahrenkiel - E-mail - Mobil: +45 51417833
Forretningsfører, cand.jur. Philip Friis-Mikkelsen - E-mail

Bliv medlem
Invitationen henvender sig også til personer uden for Danmark. På nuværende tidspunkt er 6 personer bosiddende i Tyskland registrerede medlemmer.
Alle medlemmer vil inden den ordinære generalforsamling (i maj) på mail modtage referatet fra det foregående års generalforsamling (til godkendelse) og dagsordenen for årets ordinære generalforsamling med mulighed for at afgive samtykke, forslag og kommentarer. Foreningen er frivillig. Så medlemskab er gratis, intet medlemskontingent.

Medlemmernes primære opgave er at udbrede kendskabet til den planlagte genstart af den verdenskendte Gedser Forsøgsmølle
Hernæst forventes medlemmerne at understøtte den lokale forankring af projektet i forhold til samarbejder med myndigheder, foreninger, virksomheder, turisme og uddannelsesinstitutioner på Lolland-Falster. Men også at komme med forslag til etablering af samarbejder med fx virksomheder (sponsoraftaler), uddannelsesinstitutioner etc. uden for Danmark. Dette er i overensstemmelse med Juuls europæiske samarbejder under OEEC (initieret fra 1948 - se menupunktet Marshall Plan"). Endvidere er internationale samarbejder relevante for ansøgninger om fx EU-midler.
Kontakt: post@gedserwindturbine.com

Planlagt GSRN af Johannes Juuls prototype
Guldborgsund kommune og foreningen er i øjeblikket ved at undersøge mulighederne for at stifte et anpartsselskab for fornyet drift af Gedser Forsøgsmølle. Dette fordi Energistyrelsen, september 2023, har foreslået GSRN-registrering (Global Service Relation Number) af Juuls oprindelige tårn og planlagte genstart som "Johannes Juuls prototype". Otte af Johannes Juuls børnebørn har godkendt brugen af deres bedstefars navn.




Foreningen: Drift af Gedser Forsøgsmølle blev stiftet: 8. marts 2020

Foreningens formål
a) Med udgangspunkt i international/national anerkendelse af Johannes Juul, at arbejde for og udbrede kendskabet til det planlagte genopbygning og Drift af Gedser Forsøgsmølle på det af Johannes Juul udvalgte sted i Gedser. Dette opnås i kontakt med Guldborgsund Kommune, fredningsmyndigheder, museer, energisektoren, interesseorganisationer inden for grøn og vedvarende energi, turisterhvervet, andre foreninger, medier med mere.

"Gedser Forsøgsmølle var i mange år verdens største vindmølle. Johannes Juul skabte møllen i 1956-57, og i dag er verdens moderne vindmøller bygget stort set efter de samme principper - men med moderne teknologi på sidelinjen. NASA brugte bl.a. Gedser Forsøgsmølle som model i 1975, da USA forskede i vindkraft. Gedser Forsøgsmølle blev et symbol på det grønne Danmark .. " Kulturkanon 2006

b) I forbindelse med genopbygningsprojektet - at øge bevidstheden om den planlagte Offshore Symphony, designet af Frank Pecquet, University of Sorbonne, Paris.

c) At undersøge / skabe forudsætninger for senere stiftelse af et anpartsselskab eller fond til administration af rekonstruktions- og driftsprojektet for at sikre dette for eftertiden.





Sparring Partners




Gedser Lokalhistorisk Arkiv har leveret fotos, presseudklip og relevante dokumenter - til bogudgivelser om Gedser Forsøgsmølle og i 2023 til opsætning af 6 vejbestanidge postere som optakt til Juuls Museum.





Guldborgsund Bygningsbevaringsfond er en værdifuld sparringspartner for Foreningen. Beskyttelse af lokal kulturarv er i vores fælles interesse.






Guldborgsund kommune planlægger at inddrage Gedser Forsøgsmølle i kommunens turisme- og energistrategier.






Lollands Bank deltager i projektet. Banken har fx finansieret oprettelsen af foreningens bankkonto.

Reg. nr: 6520
Konto nr: 2608412





.
Energimuseet indgår i foreningens projektgruppe. Museumsinspektør Jytte Thorndahl har blandt andet bistået med opsporingen af Juuls efterkommere. Dette for at indhente familiens samtykke til, at Gedser Forsøgsmølle optages i Energistyrelsens stamdataregister som "Gedsermøllen - Johannes Juuls forsøgmølle" (p.t. er møllen registreret i lodsejerens navn). Desuden har Jytte Thorndal udgivet flere bøger om Gedser Forsøgsmølle.
Endvidere har Jytte Thorndahl lagt mange kræfter i at skaffe midler (fra bl.a. Energi E2 og Energistyrelsen) til renovering og fremvisning af Juuls originale to møllevinger som en af museets populære attraktioner. Museets arkivsamling omfatter også Juuls private fotos og papirer.
Dette værdsatte samarbejde har stor betydning for realiseringen af en fornyet drift af Gedser Forsøgsmølle.

Energimuseet værner om dansk kulturarv - bl.a. Verdens Første Havmøllepark (nedtaget i 2017)
Ud over renovering og udstilling af Juuls rotor, har museet også sikret Riisagermøllen (1978) og har yderligere fået stillet en af møllerne fra Verdens Første Havmøllepark (nedtaget i 2017) i Vindeby til rådighed for udstilling. Se nedenstående:
"Historien om verdens første havmøllepark ud for Vindeby på Lolland vil blive bevaret for eftertiden, for Energimuseet har fået stillet en vindmølle fra Vindeby Havmøllepark til rådighed for deres udstilling i Bjerringbro, fortæller Leif Winther, Senior Lead Business Developer i Dong Energy." Kilde: energy-supply.dk
Fotos og mere info: Kulturkanon m.m.

2023 - Energimuseet har igangsat renovering af Vindebymølles rotor og nacelle
"... Det er nu kun den nederste del af Vindebymøllens tårn, der er tilbage. Den øverste del, de har fået tilladelse til at sætte op på museets grund, befinder sig på et skibsværft i Hvide Sande, mens vingerne og nacellen er ved at blive gjort klar til opsætning på vindmøllefabrikken Siemens Gamesa i Brande. I skoven langs museet går nogle folk og rydder træer væk, så der kan blive støbt et fundament.
Kilde: SERIE - En plads til vindmøllerne i kulturhistorien. Interview med Jytte Thorndahl. Information. 7. September 2023. Information












Andel (SEAS) Elmuseum i Haslev har (pga. flytning til mindre lokaler i Holbæk) den 12. september 2023 doneret Juuls patenterede lavspændingsovn (1936) til det planlagte Juuls Museum i Gedser. Fornuværende er lavspændingsovnen udstillet i ejendommens ombyggede stald på Korsagervej 14, Gedser (fotos under menupunktet Johannes Juul ).
Andel Elmuseum har også leveret kopier af Juuls tekniske tegninger og Juuls egne fotos af byggeriet af Gedser Forsøgsmølle.






Image-link til hjemmesiden: www.kappelstubml.dk

Tour Lolland-Falsters Historiske Vindmøller

I forbindelse med et møde i Sakskøbing 10. januar 2024 om Kulturturisme - blev der etableret kontakt mellem foreningen og Holger Villadsen, der er formand for Kappel Stubmøllelaug. Efterfølgende har foreningen modtaget links og andet materiale til brug for gedserwindturbine.com - med henblik på at servicere og orientere turister om bl.a. "de bevarede 16-18 stubmøller i Danmark, hvoraf de 5 befinder sig på Lolland-Falster, heriblandt landets måske ældste. Og de er alle funktionsdygtige".
Holger Villadsen gør i øvrigt opmærksom på: at "Stubmøllen jo faktisk er en endnu ældre "mother mill" - især hvis man kan se og gennemskue, at stubben i en stubmølle svarer til de moderne tårne af beton eller stål."



Kappel Stubmølle regnes for at være bygget ca. 1730, men kan måske være ældre. Den blev ombygget i 1844. Senest er den restaureret i 1980'erne og i 2004, sådan at den nu kan male mel. Bræddebeklædningen er malet med svenskrødt, og møllen har stråtag. Møllen var i drift indtil 1935 og blev bygningsfredet i 1959. Den ejes siden 2003 af den selvejende forening Kappel Stubmøllelaug.

Adresse: Kappelvej 4, Kappel, 4900 Nakskov.
Adgang: I sommerferien er der åben mølle hver tirsdag kl. 14-17. Derudover er møllen åben ved den årlige mølledag og efter nærmere aftale. Gratis adgang.
Web: www.kappelstubml.dk
Kontaktperson: Holger Villadsen (tlf. 60 56 57 28). E-mail



Gedesby Mølle er den yngste af de hollandske møller på Lolland-Falster. Den er opført i 1911 og var i brug som vindmølle indtil 1947. Den er også en af de mindste gallerimøller, idet den kun har et vingefang på ca. 16 meter. Gedesby Møllelaug blev stiftet i 1985 og står for istandsættelse og løbende vedligeholdelse af møllen. Møllen kan køre og male mel.

Adresse: Kobbelsøvej 1, Gedesby, 4874 Gedser.
Adgang: I sommersæsonen har møllen åbent dagligt kl. 11-16. I tilknytning til møllen er der en genbrugsbutik, som også serverer kaffe. Der er desuden i løbet af året en del særarrangementer.
Web: www.gedesbymoelle.dk
Kontaktperson: Lise Jensen (tlf. 30 82 39 95). E-mail



Stouby Mølle er den eneste historiske stubmølle, som er i drift når det kan lade sig gøre.
Den gamle mølle brændte i 1768. Den mølle der står her nu, blev flyttet hertil og genopbygget i ca. 1790.
I 1950 blev Stouby Mølle registreret som enestående, fordi det er den eneste stubmølle i Danmark, hvor 3 kværne drives af et stjernehjul. I 1998 blev møllen fredet.
Møllens særlige miljømæssige og kulturhistoriske værdier gør den til et umisteligt element i det åbne land ved Væggerløse.
Drift varetages af Stouby Møllelaug.

Adresse: Stoubyvej 19A, 4873 Væggerløse. Absolut et besøg værd.
Adgang: I sommeren 2024 vil møllen være åben hver dag fra kl. 10:00 til kl. 16:00. På tirsdag, onsdag og torsdage vil vingerne køre hvis vejret tillader det. Når møllen kører er boden åben og der serveres kaffe og kage og er mulighed for indkøb af øl, vand, vin, keramik, honning, is mm.
Web: www.stoubymoelle.dk


______________________


Yderligere information om de enkelte historiske møller:

....Lolland-Falsters historiske møller - udelukkende tekst.


..... Udviklingen i stor træk - hvor bl.a. Gedser Forsøgsmølle og FLS Aeromotor optræder.


På europæisk plan arbejdes der med en vejviser til historiske møller via hjemmesiden Via Molina:
Eksempel: Nordsjælland rute
Samarbejdet med formanden for Kappel Møllelaug - har givet kendskab til yderligere platforme for historiske møller: milldatabase.org og anecdon.dk/




Næste visning i website menu:
Johannes Juul
- opfinder