|
Privat foto
1978. Risø bruger Gedsermøllen som logo for Prøvestation
"På den i 1978 nyoprettede Prøvestation for Vindmøller ved Risø brugte man Gedsermøllen som logo på brevpapir og streamer, og da der i 1979 var optræk til, at den danske vindmølleindustri ville forlade stall-reguleringen til fordel for tidligere anvendte principper som udkrøjning eller flapsregulering gjorde ansatte ved Prøvestationen alt for at holde fast ved stall-reguleringen."
Kilde: "Vindkraftens historie i Danmark, kap. 2", Jytte Thorndahl.
1979. Risø Prøvestation certificeres som myndighed for statens tilskudsmidler
"I 1979 vedtog Folketinget en lov om støtte til vindmøller. Alle der købte en vindmølle, kunne få 30 pct. af anskaffelsesprisen i statsstøtte, hvis møllen var godkendt af Prøvestationen på Risø. Dermed blev Prøvestationen en myndighed. Risøs godkendelse var en garanti for, at statens tilskudsmidler ikke blev givet til uduelige møller.
Prøvestationens certificering gav en tiltrængt troværdighed på hjemmemarkedet og ikke mindst på eksportmarkedet, som i første omgang fik sit store boom i Californien
i begyndelsen af 1980erne. En rapport fra de californiske vindmølleparker fra 1983 giver et malende billede af, at mere end halvdelen af de opstillede møller stod
stille, selvom der var kraftig vind. De resterende møller fungerede som de skulle - og de var produceret i Danmark."
Kilde: Artikel af Niels I. Meyer
Artiklen er en del af bogen Vedvarende energi i Danmark - En krønike om 25 opvækstår 1975-2000, udgivet på OVEs Forlag i 2000.
|
|
|
Nibemøller A og B. Foto: Energimuseet
1978. Nibe A var en direkte opskalering af Gedser Forsøgsmølle
Nibemøllerne på hver 750 kW blev opført fra 1978-1980, og Nibe A var en direkte forbedring og opskalering af Gedser Forsøgsmølle, hvorimod man med Nibe B ville eksperimentere med drejelige vinger - dvs. pitchregulerede modsat de stall-regulerede, der var på Nibe A. "
Kilde: "Gedser Forsøgsmølle - stammoder til vor tids vindmøller", artikel ved Jytte Thorndahl.
4. juli 2001 - Nibemøller sprænges bort
"Det var det daværende Handelsministerium, der efter energikriserne i 70erne støttede opførelsen af vindmøller og stod som bygherre på de to Nibe-møller, mens selve opførelsen af møllerne blev overladt til Elsam og datterselskabet Elsamprojekt. Formålet med møllerne var at belyse vindkraftens muligheder som et
supplement i den danske elforsyning, samt at høste tekniske erfaring med store vindmøller. Begge formål blev opfyldt."
Kilde: ing.dk/artikel/nibemoeller
|
|
|
Riisagermøllen udstillet på Energimuseet. Foto: Energimuseet
1978. Riisagermøllen inspireret af Gedser Forsøgsmølle
"Riisagermøllen fra 1978 er i dag opstillet på Energimuseet. Riisagermøllen blev designet med stærk inspiration fra møllen i Gedser. Når der er vind nok, leverer Energimuseets Riisagermølle stadig elektricitet. "
Kilde: "Gedser Forsøgsmølle - stammoder til vor tids vindmøller", artikel ved Jytte Thorndahl.
Serieproduktion til bl.a. danske husholdninger, Færøerne og USA
"Fra 1976 til 1980 blev der bygget 72 af disse vindmøller i Christian Riisagers tømrerværksted i Lind ved Herning.
Riisagers vindmøller var nogle af de første, der blev seriefremstillet efter energikrisen i 1973. De lavede vekselstrøm og kunne sluttes til elnettet. De første møller havde en effekt på 22 til 55 kW.
I 1980 fik Riisager solgt en 55 kW mølle til Færøerne. Det blev starten på nogle år på Færøerne, hvor der blev produceret nogle større møller med effekt på 90 og 130 kW. Vingerne havde fået nyt design og gearet var også nyt. Møllerne var testet til en vindstyrke på 60 meter i sekundet. Færø-firmaet fik en ordre på 13 møller til USA. I 1985 stoppede Riisager på Færøerne, da et projekt med udvikling af en 200 kW mølle kuldsejlede.
Kilde: wikipedia.org
|
|
|
Tvind-møllen på 2000 kW, som blev bygget af Tvind-skolens lærere og elever og indviet i 1978, havde tre vinger af glasfiber, men var en bagløber inspireret af den tyske professor Ulrich Hütter som også stod bag designet på de store tidligere amerikanske og tyske vindmøller. Foto: Energimuseet
1978 - Bagløberen Tvind-møllen bryder med det "Danske koncept"
"I Danmark blev Ulrich Hütters mølle i 1975 en vigtig inspirationskilde for folkene bag Tvind-møllen. Uheldigvis hentede de ikke blot inspiration til de selvbærende glasfiberarmerede vinger, men også til placeringen af dem bag tårnet. Derfor løb man ind i de samme problemer som FLS Aeromotorerne - blot forstærket af, at vingerne var bag betontårnet.
Man løste problemerne ved at begrænse omdrejningstallet, så vingeimpulserne aldrig kom op i nærheden af tårnets egenfrekvens. Det gik ud over produktionen, men var til gengæld en fordel for møllens holdbarhed. Og mens de andre store møller fra den periode forlængst er forsvundet, producerer Tvind-møllen stadig strøm mere end 30 år efter - selv om vingerne undervejs måtte udskiftes i 1992. (...)
Trods mange forsøg med bagløbere blev det "danske koncept" med tre vinger foran tårnet dominerende - også internationalt. Der er dog stadig nicher, hvor bagløberne kan gøre sig gældende."
Kilde: "Med front mod vinden - eller med ryggen til den..", Benny Christensen, Danmarks Vindkraftshistoriske Samling. 2013.
|
|
Vindeby Havmøllepark. Foto: Energimuseet
1991. Verdens første havmøllepark nord for Lolland
Da verdens første havmøllepark i 1991 blev indviet i Vindeby nord for Lolland, var det med 11 Bonus (i dag Siemens) vindmøller på hver 450 kW. Møllerne drejede rundt med stall-regulerede vinger som Juul anvendte på Gedser Forsøgsmølle. "
Kilde: "Gedser Forsøgsmølle - stammoder til vor tids vindmøller", artikel ved Jytte Thorndahl.
2017 - Verdens første havmøllepark er nu taget ned - en af havmøllerne er stillet til rådighed for Energimuseets udstillinger
"I marts måned 2017 startede entreprenøren nedtagningen af de 11 vindmøller.
(..) Komponenterne vil i videst muligt omfang blive genanvendt som reservedele til andre vindmøller, mens vingerne vil blive genanvendt i et innovativt koncept til støjafskærmning. Inden da vil en række af vingerne dog indgå i et forskningsprojekt p& DTU Risø. De komponenter, der ikke direkte kan genbruges, er bragt til et certificeret genindvindingsfirma.
- Og historien om verdens første havmøllepark ud for Vindeby på Lolland vil blive bevaret for eftertiden, for Energimuseet har fået stillet en vindmølle fra Vindeby Havmøllepark til rådighed for deres udstilling i Bjerringbro, fortæller Leif Winther, Senior Lead Business Developer i Dong Energy."
Kilde: energy-supply.dk
|
|
|
|
|
|
2024 - En af møllerne fra Vindeby (Verdens første havmøllepark) er bevaret og opstillet på Energimuseet. Foto: Energimuseet
Genrejsning af Vindebymøllen
Januar 2024
Citat fra Energimuseets hjemmeside: energimuseet.dk/vindebymoellen
"Siden foråret 2017 har delene til en af verdens første havvindmøller ligget på Energimuseets parkeringsplads, mens der er blevet samlet penge ind til restaurering og genrejsning. Nu er møllen rejst og står smukt sammen med museets andre historisk vigtige vindmøller. Vi kalder den vindmøllebranchens svar på Grauballemanden, for den har en helt særlig plads i vindenergiens historie.
At rejse og fastgåre en 17 meter høj vindmølle (oprindeligt 33 meter høj) med sin fulde vingelængde er ikke en nem sag, og museet skylder en stor tak til Ørsted, Siemens Gamesa, Connected Wind og Norlys for både økonomiske og faglige bidrag.
Vindebymøllen står nu på museets område sammen med museets 2 andre ikoniske møller, Gedsermøllen (alle moderne vindmøllers moder) og Riisagermøllen (en af de første masseproducerede vindmøller) og er med til at fortælle om det danske vindmølleventyr.
Vi er glade og stolte - og senere på året åbner vi en ny, udendørs udstillinger om de historiske vindmøller."
|
|
Privat foto
1993.
Den tidligere ejer af ejendommen ønskede at installere en nyere Wincon nacelle på Juuls oprindelige tårn. Juuls rotor og maskinkabine blev overført til Energimuseet i Jylland.
|
|
|
Foto: Energimuseet
|
1993.
Udstillingen af Juuls maskinkabine og to rotorblade (det tredje er på lager) er en af Energimuseets mest populære udstillinger.
|
|
|
Foto: Ove Jeppesen, Gedser
EXPO 2000, Verdensudstillingen, Hannover, Tyskland.
Minimodel af Gedsermøllen på den danske stand. For Ove Jeppesen, fra Gedser, var Expo 2000 var et kærkomment gensyn med Gedsermøllen. Som borger og vognmand på Sydfalster var han i slutningen af 1970erne involveret i reetableringen af Gedsermøllen under NASAs testkørsler.
|
|
|
|
Brian Mikkelsen. Kulturminister 27. november 2001 - 10. september 2008
Kulturkanon 2006.
For at værne om Danmarks kulturarv præsenterede daværende kulturminister Brian Mikkelsen i 2006 den første danske kulturkanon, som også omfattede Gedsermøllen.
|
|
Forord fra bogen "Gedser Forsøgsmølle - Stammoder til vor tids møller", udgivet 2015
EN GOD IDÉ BEHØVER IKKE AT VÆRE SMUK
” Den der kommer først til mølle, får først malet.” Ordsproget kender vi alle – og netop
Gedser Forsøgsmølle er et af bedste eksempler på,
at det betaler sig at være i front. Gerne helt forrest. Når Danmark i mange år har været førende inden for
vindmølleteknologi,
skyldes det ikke mindst det pionerarbejde, der tidligt blev udført i forbindelse med udviklingen af Gedsermøllen.
Tilbage i 1950erne havde ingen forestillet sig det enorme energibehov, som ville opstå som konsekvens af 1960ernes vækst.
Men inspireret af krigens knaphed på alt fra mad til energi var den selvlærte elektroingeniør Johannes Juul
forudseende – hvorfor ikke forsøge at udnytte den ressource, vi har allermest af: vind.
Og Gedser Forsøgsmølle var da også – uagtet sin med nutidens øjne liden størrelse - verdens
største af sin art,
da den på baggrund af
Johannes Juuls erfaringer fra tidligere forsøgsmøller blev opsat på det sydlige Falster tilbage i 1957.
Konstruktionen blev senere rost for sin fremsynethed og enkelthed, og principperne fra Gedsermøllen er blevet videreført i de moderne
vindmøller – og betragtes derfor som "stammoder" for disse. Netop den uhyre simple og effektive måde at lave en stabil og
driftssikker mølle
på har sikret Gedser Forsøgsmølle en plads i ” Kanon for håndværk og design ”. Det til trods for, at en ellers
imponeret formand for det statslige britiske vindkraft-program under et studiebesøg på i Gedser konstaterede:
” Men De kunne nu godt lave den lidt smukkere Mr. Juul ”.
Min ide med etableringen af en kanon var netop at få
fokus på det bedste
af det bedste. Og der hører Gedser Forsøgsmølle til.
Som bekendt er det ikke udseende, det kommer an på. Heller ikke når det gælder gode ideer. Derfor står Gedser
Forsøgsmølle som en
stærk illustration
for danske skoleelever af, hvor langt man kan komme med originalitet kombineret med ihærdighed.
Velkommen til. Verden venter på stærke eksperimenter.
Brian Mikkelsen
Medlem af Folketinget
Det Konservative Folkeparti
Økonomiminister fra 23. februar 2010 - 3. februar 2011
Justitsminister fra 10. september 2008 - 23. februar 2010
Kulturminister fra 27. november 2001 - 10. september 2008
|
|
|
Gedsermøllen hædret på frimærke
2007. Udgivet som Post Danmarks bidrag til Industrikulturåret.
Kilde: ptt-museum.dk
|
|
|
|
|
Foto: Silvio Matysik, wind-turbine-models.com
|
2012. Minimodel af Gedsermøllen skabt af ingeniør Silvio Matysik til den tyske hjemmeside:
wind-turbine-models.com
|
|
|
Fotograf: Philip Friis-Mikkelsen
2023. Mini-model på Danmarks Tekniske Museum.
|
|
|
|
Foto: Nicole Kühr
|
2023. Nicole Kühr har tilbudt at hækle endnu en minimodel til det planlagte Juuls museum. Et tilbud, vi tager imod med stor glæde. Også på vegne af turister og hækleelskere..
"Jeg er 31 år og bor i Østrig. Jeg nyder at rejse sammen med min mand, der arbejder som mekaniker i vindindustrien og også fotograferer vindmøller rundt om i verden, hvorfor vores rejser normalt omfatter flere stop ved vindmølleparker. I 2019 havde jeg mulighed for at besøge jeres smukke Danmark og stødte på Gedsermøllen.
Jeg så denne eksotiske, interessante bygning langvejs fra og sagde: "Åh wow, den ser ret sej ud og så anderledes end de andre moderne vindmøller. Vi bør se nærmere på den."
Jeg fik at vide, at Gedsermøllen er en slags "moder til alle vindmøller". Da jeg elsker at hækle, blev ideen til et nyt eksotisk projekt født. Efter en masse research og mange fejl lykkedes det endelig, og derfor vil jeg gerne invitere jer til at vise min egen lille Gedsermølle af uld."
Næste visning i website menu:
Galleri, Soundgarden
og Museum
|
|
| | | |