Hovedformålet er genstart af den ikoniske Gedser Forsøgsmølle. Også kendt som "Stammoder til alle moderne vindmøller" og "The Danish Concept".
Δ 1957, bygget, med støtte fra Marshall-planen, af ingeniør Johannes Juul i 1957 pga efterkrigstidens mangel på fossile brændstoffer.
Δ 1977-79, genstartet af NASA og DOE for det amerikanske energiprogram.
Δ 2024-25, planlagt genstart for det globale grønne omstillingsprogram.
Dronebillederne er leveret af den tyske ingeniør Silvio Matysik under hans besøg i 2021. Han planlægger at anvende dronebillederne til fremstilling af en minimodel for
wind-turbine-models.com
|
|
|
Dronefoto (ovenfor) viser Juuls mølletårn, Gedser Ginkgo Soundgarden med vindskulpturer (baseret på genbrugsmaterialer leveret af lokale borgere) og til venstre: grundejerens private bolig og det eksisterende museum i den renoverede staldbygning.
|
|
3. februar 2023 blev en ansøgning om dispensation fra Strandbeskyttelseslinjen sendt til Kystdirektoratet. Henholdsvis til en selvstændig udvidet matrikel for Gedser Forsøgsmølle, til fornyet drift af møllen, samt til etablering af Juuls Museum.
Ejendommen inklusiv møllearealet blev i 2014 købt af Gitte Ahrenkiel, der på opfordring fra lokale borgere tog initiativ til at sikre møllearealet for eftertiden en fredningsansøgning hos Slots- og Kulturstyrelsen er afsendt). Af samme årsag blev "Foreningen: Drift af Gedser Forsøgsmølle" stiftet i 2020.
1. februar 2024. Efter aftale med Kystdirektoratet bliver en revideret, opdateret ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen fremsendt. Dette skyldes,at sagsbehandlingen endnu ikke er indledt og en opdatering derfor er relevant og mulig.
I den reviderede, opdaterede ansøgning fokuseres udelukkede på:
Δ at Juuls Museum og Gedser Forsøgsmølle sammen får dispensation til en selvstændig matrikel (udstykket fra lodsejers 13g matrikel)
Δ at Johannes Juuls Prototype monteret på Juuls originale tårn får dispensation til fornyet drift.
Δ at Kystdirektoratet giver dispensation til opførelse af Juuls Museum (50 kvm).
Tidligere ansøgt dispensation til etablering af parkeringspladser - er droppet.
Dispensationerne er afgørende for:
Δ
at sikre Juuls historiske mølletårn for eftertiden og at en sådan sikring optimalt opnås ved drift af Johannes Juuls Prototype med det vedligehold og det af Energistyrelsen årligt krævede servicebesøg som følger heraf.
Δ
at etablere et lokalt funderet Anpartsselskab, der, med støtte af forening og Guldborgsund Kommune, skal stå for driftsansvar og ejerskab - heraf behovet for, at mølle og museum sammen får egen matrikel.
Δ
at formidle og dokumentere historien om Juul og hans opfindelser. Andel Elmuseet har 12. sep. 2023 doneret Juuls patenterede lavvoltskomfur (1936) til Juuls Museum. Energifonden har 19. april 2023 bevilget støtte til museets planlagte udstillinger om bæredygtige energiteknologier. Med andre ord: Juul Museum har, til trods for at det endnu ikke er anlagt, fået bekræftet sin berettigelse.
|
|
|
|
Byggeforslag til Juuls Museum
|
Nedenstådende er udarbejdet af foreningsmedlem og ingeniør Lennard Johansen.
Juuls Museum bygges til helårsudstilling med to sektioner, hvor historien om Gedser Forsøgsmølle
præsenteres i den ene, mens den anden indeholder perspektivering til nutidens bæredygtige energiteknologier.
Udstillingen laves som plancher med tekst og billeder ophængt på central glasindervæg under tagryg.
Bygningen laves som let konstruktion med genbrugstræ og papiruld på punktfundament, og opvarmes til 5 C med luft-til-luft
varmepumpe, der drives af nacellen. Der laves vindsluse ved indgang.
Bygningen har facadeglas, så der inviteres til besøg fra omkringliggende projektområde og
dertil udkig til vandsiden (vest). Dagslysindfald til udstillingsområde tilvejebringes primært
fra ovenlys i nordvendt tagflade for at minimere solvarmeindfald. Ovenlys laves med opluk for at bortventilere solvarme.
|
|
|
Juuls tårn og transformerhus var i drift frem til 4. nov. 2019
|
Juuls mølletårn var i drift frem til 4. november 2019, hvorefter en Wincon 200 kW (installeret af den tidligere ejer i 1993 og fra 2014 driftsmæssigt overtaget af et vindmøllefirma) blev fjernet med juridisk bistand.
 Advokats Pressemeddelelse 03.12.2020
|
|
Fornyet drift af Johannes Juuls prototype i bæredygtige materialer
|
|
|
Privat foto, 1993.
|
Energimuseet bibeholder udstillingen af Juuls rotor (i aluminium og træ) og maskinhus. Hvorimod rekonstruktionsprojektet i Gedser opfylder Juuls ønske til SEAS bestyrelse i 1957 om vindmøllevinger af glasfiber (se citat nedenfor). De karakteristiske stag og stålwirer skal dog indgå i den genskabte rotor. Ligeledes farvelægningen af luftbremser i rødt, blåt og hvidt samt den røde snude. Vi undersøger muligheden for at designe rotor i genanvendt glasfiber.
Citat: "Da vingerne blev designet, skal man huske på, at produktionsmulighederne var begrænsede, da de kun kunne laves ved håndkraft. I en eventuel fremtidig industriel serieproduktion kan disse vinger utvivlsomt fremstilles billigere i pressede stålplader svejset ind i hule skallignende konstruktioner for at blive boltet til navet med flanger. Det er også muligt at fremstille vingerne i andet materiale end stål, fx plast forstærket med glasfiber, hvis det viser sig økonomisk fordelagtigt."
Kilde:
Johannes Juuls speech at the UN-Konferenz, Rom, 1961:
"Design of Wind Power Plants in Denmark"
|
|
|
Foto: Energimuseet
|
|
|
Museumsinspektør Jytte Thorndahl, Energimuseet, er medlem af foreningens projektgruppe.
Udover rotor i glasfiber, anbefaler Jytte Thorndahl også at udstyre kopien af Juuls prototype med en moderne gearkasse ("der er plads nok i maskinhuset"). Selvom designet skal ligne originalen, er det vigtigt at tilpasse driften vor tids ekstreme vejrforhold. Desuden vil Juuls prototype være underlagt gældende sikkerhedskrav og er ligesom andre vindmøller i Danmark allerede underlagt et årligt servicebesøg af certificerede vindmøllevirksomheder.
Næste visning i website menu:
Om Foreningen
og Sparring Partners
|
|
|
