|
Johannes Juul. Foto: Energimuseet
Johannes Juul (1887 - 1969).
Johannes Juul var en dansk ingeniør, der huskes for den vigtige rolle, han spillede i udviklingen af vindmøller. Hans bedrifter indgår i Dansk Kulturkanon.
Kilde:
en.wikipedia.org
Det var Johannes Juul, en tidligere elev af Paul la Cour, der introducerede flere nyskabelser i sine vindmølledesign, der blev årsagen til succesen med danske koncept-vindmøller. Han introducerede konceptet med stallregulerede vindmøllevinger, der arbejder med konstant hastighed og styrer rotorkraften ved høje vindhastigheder ved hjælp af drejelige vingespidser, for at kontrollere rotorhastigheden under vindstød og storme.
Kilde:
windmillstech.com
|
|
|
Foto: Energimuseet
1904. Som 17-årig deltog Johannes Juul i Poul la Cours første "vindelektrikerkursus" på Askov Højskole. På billedet ses Juul som nr. 3 fra højre i bagerste række. Paul la Cour nr. 1 fra venstre i midterste række.
1914. Autoriseret el-installatør.
1915. Gennemførte den dengang helt nye "Højspændingsprøve" på Helsingør Tekniske Skole. Juul kunne nu også påtage sig arbejde med højspændingsledninger.
1915 - 1926. Selvstændig installationsforretning i Køge. Via hans virksomhed opfandt og forbedrede Juul sit udstyr til elektriske luftledninger.
På hans fabrik blev der fremstillet højspændingsmateriel, hvoraf en del blev aftaget af elselskabet SEAS. Hans nye støtteisolatorer var nemmere at udskifte og mere sikre.
1925. Juul opnåede patentnr. 34383 om "Enhed til termiske afbrydere."
Kilde: "Johannes Juul og hans møller", Jytte Thorndahl, Museumsinspektør.
|
|
|
|
Foto: Energimuseet
1926. Ansat ved SEAS (nu Andel) i Haslev som installationsmester med ansvar for selskabets ledningsnet - med den betingelse, at Juul kunne udføre selvstændig forskning inden for de rammer, SEAS kunne tilbyde ham.
1934. Juul patenterede opfindelsen af en lavspændingskomfur, der blev solgt og brugt indtil slutningen af 50erne. Foto, ovenfor, viser et lavspændingskomfur i Juuls køkken.
1940. Opfindelsen betød hans optagelse i Ingeniørforeningen.
12. Septenber 2023. Andel Elmuseum i Haslev har doneret et af Juuls lavspændingskomfurer til "Juuls Museum" i Gedser. (Se billedet nedenfor)
|
|
|
Yderligere fotos og info
|
|
|
|
Foto: Energimuseet
|
1948. Foto ovenfor viser Juuls vindtunnel hos SEAS i Haslev. Her testede han mindst 25 vingeprofiler.
1949. Juul nåede frem til sin ideelle vingeprofil, som han anvendte på de tre testmøller: Vester Egesborg-møllen, Bogø-møllen og Gedser Forsøgsmølle.
Kilde: "Kapitler af vindkraftens historie i Danmark. 6. voll." Jytte Thorndahl, Museumsinspektør, Energimuseet.
|
|
|
Foto: Energimuseet
|
1950 - Vester Egesborg - downwind*, 10 kW/ upwind **, 15 kW
Rated power: 10.0 kW. Tower/Hub height: 12.0 m. - Type: Lattice. Rotor diameter: 8.0 m. - Swept area: 50,0 m² - Number of blades: 4. - Power density 1: 200,0 W/m² - 2: 5.0 m²/kW.
Kilde: en.wind-turbine-models.com
(*) Upwind: "På forløbere vender rotoren om mod vinden. Den grundlæggende fordel ved denne konstruktion er, at man undgår lævirkningen bag tårnet. Langt de fleste vindmøller har dette design. Den største ulempe ved forløberdesignet er, at rotoren skal være stiv og placeres i nogen afstand fra tårnet. Samtidigt har forløbervindmøller brug for et krøjesystem til at holde rotoren op mod vinden."
(**) Downwind: "Bagløbere har rotoren placeret på læsiden af tårnet. Det har den teoretiske fordel, at man kan undvære krøjemekanismen, hvis vindmøllen er konstrueret således, at rotor og nacelle passivt følger vindretningen. (...) Fordelen er, at bagløberen kan bygges noget lettere og mere fleksibel. Ulempen er fluktuationer i energiproduktionen, fordi rotoren passerer gennem tårnets vindskygge. Det kan medføre større udmattelseslaster på vindmøllen, end tilfældet er for en forløber." Flere mindre husstandsmøbller er downwind.
Kilde: videnomvind.dk
Vester Egesborg testmøllen startede ud med 2 vinger. Men disse blev erstattet, da de ikke kunne modstå en vindstyrke på 25 m/s.
De 2 nye vinger blev stabiliseret med et stagsystem, således at trykket på vingerne blev optaget af stagerne fastgjort til midten af vingerne. Efter yderligere brud blev der installeret et tredje sæt vinger, hvor de to hovedvinger blev afstivet i et stagsystem med 2 små støttevinger. Dette gjorde rotorsystemet mere stabilt, og Juul konkluderede, at det var mere hensigtsmæssigt at bygge møller med mindst 3 vinger.
De originale 2 generatorer (10 kW og 3 kW) blev udskiftet med en enkelt 15 kW. Ydermere skiftede Juul fra downwind til upwind efter montering af det andet sæt vinger.
Kilde:
dgs.de
Bemærk på foto: Bremsesystem med drejelige bremseklapper på vingespidserne. I 1952 patenterede Juul denne opfindelse.
Kilde:
dgs.de
|
|
|
Foto: Energimuseet
|
1952 - Bogø - Upwind, 45 kW (Juuls anden testvindmølle)
I forbindelse med den tidligere Vestenborg-testmølle havde Juul anvendt sit bremsesystem med drejelige bremseklapper på vingespidserne. i 1952 patenterede Juul denne opfindelse, et kontrolsystem til beskyttelse mod for høje hastigheder (nr. 74199).
Da SEAS overtog en to-vinget FLS Aeromotor jævnstrømsvindmølle på øen Bogø i 1951, fik Juul mulighed for at udvikle en tre-vinget, stall-reguleret vindmølle med en asynkron generator (45 kW) baseret på samme principper, med samme vingeprofil og luftbremser som Vesterborg-møllen. Testmøllen på Bogø viste sig at være endnu mere effektiv end forventet, idet den kunne generere 65 kW - og ikke kun de beregnede 45 kW.
Bogø-testmøllen kørte problemfrit frem til 1962. I modsætning til øens tidligere jævnstrømsmølle, som ofte blev lukket ned om natten, fordi øens kraftværk var underudnyttet, var Juuls testølle i stand til at føre overskydende elektricitet ind i SEAS-elnet via et kabel.
Kilde: "Kapitler af vindkraftens historie i Danmark. 6. voll." Jytte Thorndahl, Museumsinspektør, Energimuseet.
1940-1950. FLS Aeromotor møller opsætter udvendige afstivningsribber på tårnet
FLS Aeromotor møllehatten med gear og jævnstrømsdynamo var placeret på et kraftigt betontårn - og netop tårnet gjorde, at man fik nye erfaringer med de problemer, der kunne opstå ved en uheldig kombination af vinger og tårnkonstruktionen. De oprindeligt glatte betontårne fik derfor 4 udvendige afstivningsribber, der først var ført halvt op på tårnet, men på de sidste producerede af de 20 FLS Aeromotor-møller var ført helt op til toppen af tårnet - som det også ses på Bogø-tårnet.
Juul anvender samme afstivningsribber men større på betontårnet i Gedser
"Juul havde selv forsøgt sig med vinger, der var placeret bag tårnet. Hans første to-vingede forsøgsmølle fra 1950 var oprindelig en "bagløber", men efter 3 måneders kørsel blev der skiftet til vinger foran møllen med afstivning til vingenavet.
"Når man bruger møller med en konstruktion, hvor vingerne roterer bag (dvs. på læsiden af) tårnet, må der regnes med stødvise og højst skadelige
belastninger på tårn og
vinger."
Kilde: "Med front mod vinden - eller med ryggen til den..", Benny Christensen, Danmarks Vindkraftshistoriske Samling. 2013.
|
|
|
Foto: Energimuseet
|
Juuls tredje testmølle: Gedsermøllen blev bygget ved hjælp af Marshall-planen i 1957.
1954. Tegningen (ovenfor) viser Juuls designforslag til et multi-rotoranlæg. Prisen pr. produceret kWh ville være lavest med tre rotorer på samme tårn. Juuls andet designforslag viser Gedsermøllen med et gittertårn, som senere blev udskiftet med et betontårn. .
Næste visning i website menu:
Danish Concept
|
|
|