|
1957, Johannes Juul. Foto: Energimuseet
Gedser Forsøgsmølle blev bygget af ingeniør Johannes Juul i 1957 for SEAS (Sydsjællands Elektricitets Aktieselskab) elselskab med støtte fra Marshall Planen. Dens innovative design var et stort gennembrud i udviklingen af vindmøller.
Kilde: en.wikipedia.org
|
|
|
1956-1957, byggeriet af Gedser Forsøgsmølle.
Fotos: Andel Elmuseum
|
| |
Gedser Forsøgsmølle blev officielt indviet den 26. juli 1957. Foto viser Johannes Juul som nr. 5 fra venstre. Som nr. 4 fra højre: Edward William Golding, Electricty Research Agency (ERA), UK.
Foto: Energimuseet
|
|
| |
|
Edward William Golding (1902-1965). Leder af afdelingen for elektrificering af landdistrikter og vindkraft, The British Electrical and Allied Inustries Research Association.
"Edward William Goldings bidrag til det britiske nationale program. varetaget af Electricty Resarch Agency (ERA), var stort og omfattede hovedsageligt vind- og lokalitetsstudier. Hans bog "The Generation of Electricity by Wind Power" var stadig ret populær i 1970erne. "
Kilde:
Golding and ERA, 1949-1965
|
| |
OEEC (Organisationen for Europæisk Økonomisk Samarbejde) blev oprettet den 16. april 1948,
med henblik på at tildele og distribuere Marshallhjælp til landene i Vesteuropa.
|
| |
Den franske udenrigsminister George Bidault underskriver OEEC-charteret i Quai d'Orsay den 16. april 1948. Kilde:
www.oecd.org/
I 1950 lobbyede ERA for vindkraft, under Goldings ledelse, over for sekretariatet for OEECs Komité for Produktivitet og Anvendt Forskning. Resultaterne af ERAs vindkraftforskning var grundlaget for at opfordre OEEC til at oprette "Wind Power Working Party", der fokuserede på internationalt vindkraftsamarbejde "for at undersøge muligheden for kooperativ forskning og udvikling".
(..) Wind Power Group blev bedt om "at øge samarbejdet mellem lande ved for eksempel at samle internationale specialister".
Kilde: "Edward Golding's Iinfluence on Wind Power", Wind Engineering Volume 19. No.6. 2005. Trevor J. Price.
|
|
|
|
| |
Samarbejdsforskning begyndte med OEEC-støtte i:
Undersøgelser af vindregime.
"En relativt stor mængde teoretisk arbejde, bakket op af feltarbejde for at verificere teoretiske beregninger, var på dette tidspunkt afsluttet i Storbritannien, Frankrig og Danmark. Det betød, at de væsentlige krav til et passende sted kunne besluttes. Men pga manglende standardisering af metoder til vindhastighedsmålinger (fx i forskellige højder over jordoverfladen) var dette alligevel ikke så let, som det umiddelbart kunne se ud til.
Udvekslingen af måleudstyr mellem lande, fx mellem Storbritannien og Frankrig, blev opmuntret til og hjulpet med at standardisere metoder."
Kilde: "Edward Golding's Iinfluence on Wind Power", Wind Engineering Volume 19. No.6. 2005. Trevor J. Price.
Meget af samarbejdsarbejdet blev udført mellem europæiske vind-ingeniører, som del af OEECs Working Party 2 (Wind Power). Det er takket være dette forum, at Juul kunne teste nogle af de franske vindmålere, og at Serra kunne udarbejde
det første Euroæpiske Vindkort.
Kilde:
Golding and ERA, 1949-1965
|
| |
Citat fra Johannes Juuls tale, FN-konference, Rom, 1961:
"Figur 1 viser et kort over Vesteuropa, hvorpå - i dette tilfælde af Danmark - målingerne fra SEAS og (Dansk) Meteorologisk Institut er indtegnet. I Tyskland er målingerne fra Meteorologisk Kontor for Nordvesttyskland, i Storbritannien fra Electrical Research Association og i Frankrig af Electricité de France."
Kilde:
"Design of Wind Power Plants in Denmark"
1954 - OEEC Wind Power Working Group udgiver tekniske dokumenter fra medlemslandene
"Måske et af de vigtigste resultater af dannelsen af OEEC Wind Power Group var at samle globale vindkrafteksperter, som havde "en reel og praktisk interesse i udviklingen af vindkraft." Før Wind Power Group blev dannet, var der ingen international organisation som den, og derfor blev et sådant samarbejde hilst varmt velkommen af industrien, og det viste sig hurtigt, at meget kunne opnås ved fri udveksling af information og forskningssamarbejde."
Kilde: "Edward Golding's Iinfluence on Wind Power", Wind Engineering Volume 19. No.6. 2005. Trevor J. Price.
Nedenfor citater/fotos og et link til publikationen fra OEEC Wind Power Working Party
1954 - Teknisk dokumentation leveret til OEEC Wind Power Working Party 2, inkl. "Conversion of Wind Power Plant from Direct Current to Alternating Current Output" af Johannes Juul.
|
|
|
|
| |
Fig.No. 1.: "Som en del af det eksperimentelle arbejde, der i øjeblikket udføres af SEAS, blev det besluttet i 1951 at konvertere Bogø-testmølle fra jævnstrøm til vekselstrøm."
Kilde: Johannes Juul.
"Via OEECs støtte til Wind Power Group fik vindkraft øget status og blev efterfølgende seriøst overvejet af de nationale regeringer. .
Det viste sig dog hurtigt, at OEEC ikke var i stand til at yde økonomisk bistand til Wind Power Group, og kort før mødet i april 1951 blev gruppen bedt om at fortsætte med protektion af en anden organisation. Men sådan en international organisation blev ikke realiseret på daværende tidspunkt.
OEEC opfordrede regeringen i hvert medlemsland til at udpege en central national organisation, der var ansvarlig for at indsamle, analysere og formidle offentliggjorte eller ikke-offentliggjorte oplysninger om brugen af vindkraft i det pågældende land. "
Kilde: "Edward Golding's Iinfluence on Wind Power", Wind Engineering Volume 19. No.6. 2005. Trevor J. Price.
|
| |
"Venstre mod højre: USA's præsident Harry S. Truman, USA's udenrigsminister, general George Marshall, Paul Hoffman og Averell Harriman diskuterer Marshall-planen i Det Ovale Kontor, 29. november 1948." Foto: Abbie Rowe / Wikimedia Commons
Efter Anden Verdenskrig frygtede flere nationer, at man ville løbe tør for fossile brændstoffer inden år 2000. Under krigen havde mange lande problemer med at skaffe brændstof til deres kul- og oliefyrede kraftværker. I de følgende år begyndte bl.a. Danmark at teste alternative energikilder til elektricitet, herunder vindmøller.
I 1947 testede ingeniør Johannes Juul, ansat i SEAS elselskab, vingeprofiler til en turbine, der skulle drive en asynkron generator til at producere vekselstrøm til elnettet. Tidligere havde vindkraft i Danmark været anvendt til at supplere elproduktionen med flere jævnstrømssystemer.
1950. Efter forslag fra OEEC-mødet om vindkraft i Paris i 1950, stiftede Dansk Elektriker Forbund et landsdækkende vindkraftudvalg.
Medlemmerne af vindkraftudvalget var blandt andre: kraftværksdirektører, S.M. Buhl fra SEAS og W. Hanning fra Frederikshavn Elværk, vindmøllefabrikanterne H. Lykkegaard fra Lykkegaard og Børge Vester fra F.L. Smith og co. Med opførelsen af test-møllen Vester Egesborg i 1950 fik Johannes Juul også plads i vindkraftudvalget.
I 1952 besluttede Vindkraftudvalget, at der i Danmark skulle bygges en større 100-200 kW vindmølle baseret på Juuls testmøller Vester Egesborg og Bogø. Allerede i maj 1952 indsendte udvalget en ansøgning til den danske stat om økonomisk støtte til opførelse af en stor forsøgsmølle og udvidede i 1953 vindkraftudvalget til at omfatte et underudvalg bestående af professorer fra Danmarks Tekniske Universitet: Mehldahl og Rambøll. De skulle sammen med ingeniør Børge Vester projektere forsøgsmøllen. Ingeniør Johannes Juul arbejdede videre med egne planer for et større vindkraftanlæg. Der var bl.a. tale om en opskalering af det trevingede mølledesign fra hans Bogø-testmølle.
1954 - Finansiering af Gedser Forsøgsmølle, via den danske stat og Marshall Planen
Vindkraftudvalget fik i 1954 bevilget 300.000 DKK fra Marshall-midlerne (penge-beløb hensat af den danske stat svarende til værdien af modtagne gaver fra USA efter krigen) til de videre forsøg med vindkraft i Danmark. De 300.000 DKK blev i 1957 suppleret med 225.000 DKK, så man kunne opføre målestationer forskellige steder i Danmark og udføre målinger på den planlagte forsøgsmølle. Ialt havde den danske stat valgt at afse 525.000 DKK til de danske vindmølleforsøg i 1950erne, mens det nye forskningscenter for atomkraft på Risø i 1955 fik bevilget 150 millioner DKK. Opbygningen af store kulfyrede kraftværker og et omfattende højspændingsnet, som krævede to-cifrede millionbeløb, blev også delvis finansieret med Marshall-midler.
Kilde: "Gedsermøllen - banebrydende dansk vindmølleteknologi i 1957" - Kapitler af Vindkraftens Historie i Danmark, kap. 2", 2005.
Jytte Thorndahl, Energimuseet.
|
|
| |
Foto: Andel Elmuseum
Den almindelige drift begyndte i 1958, og i det første driftsår tilførte Gedser Forsøgsmølle 356.920 kWh elektricitet til elnettet.
Sidst men ikke mindst fik den ogsä international opmærksomhed og tjente som model for et britisk testanlæg (Matthias Heymann: History of wind energy use 1890-1990. Frankfurt am Main 1995, s. 315.) Gedser Forsøgsmølle kørte ogsä meget pälideligt. Der skete ingen større skader på hende i elleve är. (..)
Efter at situationen ændrede sig i 1970erne som følge af øgede brændstofpriser og energidebatten (om bl.a. Atomkraft), blev Gedser Forsøgsmølle rekonstrueret fra november 1977 til marts 1979 som en del af en NASA-testserie for det amerikanske vindenergiprogram.
Source:
de.wikipedia.org
Næste visning i website menu:
NASA 1977-1979
|
|
|
